Eksil-turisme

I de siste månedene, og senest så sent om i forrige uke, har ISM hatt besøk av dansker som har vist stor interesse for skolen. Noen av dem har sågar endret reiserute for å få tid til å rusle rundt på campusen her. I seg selv er det jo også en vakker campus, spesielt nå når trærne jacaranda og flame of the forest står med henholdsvis lilla og rød blomstrende trekrone. Hekkene er nyklippet, gresset grønt og sikader og fugler spiller symfoni om kapp med hverandre. I dette fargerike fellesskap rusler det altså støtt og stadig dansker i stille beundring.

[til ære for eventuelt danske lesere som ikke har anledning til å besøke skolen umiddelbart, er resten av dette illustrerte innlegget oversatt (ved hjelp av Google translator...) for dem]

Hvad disse danskerne har til fælles er at de har læst bogen Eksil ved deres landsmand Jacob Ejersbo. Bogen handler om rodløs elever på denne skole i begyndelsen af ​​1980'erne. Det er afgørende for hvor mange forældre "dumpet" deres egne børn på en international skole for at leve andre steder i Afrika for at søge deres egen lykke.
Jeg har talt med flere der var boarding studerende på ISM i begyndelsen af ​​80'erne, og der anerkender flere af figurerne i bogen selv om navnet er ændret. Forfatteren har enda skrevet sig ind i romanen, som teenager Christian.

For dem, der har læst bogen, men har ikke været her i Tanzania, kan vi konkludere, at ISM i dag er af en anden kaliber end den der er beskrevet i romanen. Både studerende, lærestabe og personale har meget mere professionelt fokus på at være et internationalt IB skole en sådan Eksil giver indtryk.
Men mange af bygningen er den samme, og her er nogle billeder af de centrale steder, der er beskrevet i bogen.

Til højre for billedet under er porten til skolen. De fleste mennesker, der kommer til ISM kommer op den 1,6 km lange Lema Road fra Moshi-Arusha vej længere ned. På Samantha's tid var vejen en grusvej, der blev støvet i den tørre sæson, og jævn og mudret i regntiden. Nu er den asfalteret, og har mere vejbump for at forhindre biler kører for hurtigt. Mange gør det alligevel. Dagligt ser vi kvinder gå ned med store bakke modne bananer på hovedet som skal blive solgt på markedet. I porten er vagten (askari) og følge nøje på, hvem der kommer ind og hvem der er ved at løbe ud. I 1980'erne var der ingen hegn omkring campus. Det blev bygget lige efter terrorangrebene i USA 9 september. Samantha og de andre elever havde på det tidspunkt, større evne til at bevæge sig frit ind og ud af campus, som vi også læse at de ofte gjorde den gang. I dag har skolen et godt overblik over hvor de studerende er, og de der vil have ud bør have deres eget pas for at komme ud af døren.

Kiongozi (dvs. leder i Kiswahili) er den samme sovesalen, hvor Samantha boede. Nu er hjem for 20 piger i alderen 12-17. Alle er dobbeltværelser. Selv om alle eleverne spiser sine måltider i spisesalen har de deres eget køkken, hvor de kan lave mad i sin fritid og hvor de får frisk frugt og brød hver dag, og hvor de altid finde kaffe, te og kakao. I den ene ende af internatet er hjem til en boarding-mor og hendes familie. Der er altid en internatmor til rådighed for de studerende. Hun har svært mange opgaver. Hun vækker dem om morgenen, hjælper dem ud til morgenmad, snakker med dem når de vender tilbage fra skole, hjælpe dem med lektierne, og ser at de slukker lyset i rummet på det rigtige tidspunkt når det er aften. Der er to små rum i sovesalen, hvor pigerne kan se tv eller gøre noget andet. Pigerne skal holde deres værelser ryddeligt, men skolen har sit eget rengøringspersonale der rengør gulve og badeværelser og vaske deres tøj.

Kijana (dvs. unge i kiswahili) er sovesal for 20 piger i alderen 18-19 år. Alle dobbeltværelser har eget bad og brusere. Disse piger har også deres egne internatmor. Kijana har tidligere været brugt som en sovesal for drenge slik som i Eksil. Skolen har også et par katte, men der er ingen drenge her nu der tvinger dem til at ryge...

Inde Kijana er en privat have med græs, buske og bænke. Mange af pigerne kan lide at gøre deres skolearbejde rundt i haven om eftermiddagen, når det kan føles køligere end at sidde i rummet. Kijana har 2 køkken og pigerne er gode til at holde det i orden, og tilberede mad til sig selv eller hinanden.

ISM har en stor campus med 50 acres. Her er der to fodboldbaner, tre volleyballbaner, basketball og tennisbaner .... I Eksil læser vi om Samantha der spiller tennis, men som er frustrerede over nogle af de andre piger, der ikke er så god til at spille. I dag må alle studerende ved ISM vælge mindst én sport til at være en del af skoledagen. De kan svømme, ride, spille fodbold, basketball, volleyball, softball, rugby, badminton, mountainbiking og meget mere. Det er skolens egne lærere, som også er trænere, og giver en god kontakt mellem studerende og lærer.

Skolen har i årenes løb hat deres egne heste, men i dag drives rideskole af en dame som bor af campus og leje stalde og paddock. Der er mange studerende der kan lide at ride og bruge en masse tid på at fodre og pleje hestene her. I Eksil var stedet også brugt som et sted hvor de studerende gemte sig væk for at gøre noget deres lærere ikke ville de sku beskæftige sig med...

Lige udenfor poolen er omklædningsrummet med brusere for drengene. Her får Christian og Samantha en overraskelse besøg af en fransklærer. På den anden side af garderoben er et snedkerværksted, hvor de studerende kan lære træ-arbejde. Klædeskabet for pigerne ligger lenger bak. Skolen har i øjeblikket planer om at nedrive denne bygning og bygge et nyt hus med omklædningsrum for både drenge og piger som en del af pool facilitet.

I den sydøstlige del af campus er den sygeafdeling, hvor skolens egen sygeplejerske er placeret. (Huset ligger lige bag trædet i billedet.) Hun kan kontaktes på alle tidspunkter og hjælpe studerende der er syge enten i hendes egen skadestue med to 4-sengs værelser til drenge og piger, eller hun kan hjælpe eleverne videre til en læge i byen hvis det er nødvendigt. På Samantha tid var der en lille pool i haven og Samantha sætte på og til at ryge sin cigaret på kanten her. I dag er der kun få spor af pool væggen for store rødder fra træerne omkring opdelte væggen og vandet løb ud. I dag fylder gartner poolruinen med blade og græs fra haven rundt og brænde det hver fredag.

Hvis du har mulighed for at komme til Moshi, er du velkommen til at besøge skolen. I Tanzania er alle glade for at have besøgende. Venligst kontakt os på forhånd,så vi kan hilse på dig ved gaten og vise dig rundt. Måske du kender nogen der har børn i skolealder og som ønsker et år eller mere på en international skole her ved foden af Kilimanjaro? Vi er stolte af vores internationelle miljø med børn og unge fra over 30 nationer, vores fokus på boarding, og at 90% af vores elever kommer ind på universitetet efter eget valg. For dem af jer der har læst Eksil og som tror at skolen i dag er som i bogen, må vi sige at skolen og de studerende i dag er en helt anden. Kom og se for dig selv!